Tensegrity

Tensegrity er en blid, behagelig og omfattende åbning af alle led i kroppen.

Tensegrity er den anatomiske model for det elastiske spændingssystem mellem kroppens stive elementer – knoglerne – og de elastiske elementer som muskler, sener og ledbånd. Kroppen fungerer som én samlet helhed, hvor spændinger og belastninger ét sted kan påvirke resten af systemet.

Hvis vi udsættes for et fysisk eller følelsesmæssigt traume, et fald, et slag eller en hurtig bevægelse som piskesmæld, kan belastningen bevæge sig som en bølge gennem kroppen. Hvis kroppen har områder med fastlåsninger eller spændinger, kan belastningen sætte sig dér og skabe ubalance i kroppens naturlige bevægelsesflow.

Over tid kan det give smerter, stivhed, nedsat bevægelighed og en følelse af, at kroppen ikke arbejder frit og naturligt.

Ved Tensegrity arbejdes der med kroppen som én sammenhængende struktur fra top til tå. Behandlingen kan hjælpe med at løsne spændinger i muskler og led, skabe større bevægelsesfrihed og understøtte kroppens naturlige balance.

Tensegrity er samtidig særdeles velegnet til at afdække, hvor kroppens spændingscenter efter et traume sidder.